Ann-Helene Maack, psykoterapeut

Stress er en del af hverdagen:


Stress er en naturlig respons i situationer, der kræver noget ekstra af os.

Vi bruger udtrykket i mange sammenhænge, og når jeg her skriver om stress, er det med henblik på et overbelastet system, affødt af længerevarende pres, ofte fra både omverden og os selv.


Langvarig overbelastning kan medføre behov for at komme hjem til sig selv igen.

Vejen dertil er ikke entydig, for vi er alle forskellige.

Man kan gøre meget selv, justere på forholdet mellem beskyttende og belastende faktorer, blive bevidst om sine mønstre, lave mindfulness og meditation, finde støtte hos ledelse, kolleger og pårørende.


Terapi kan hjælpe til at skabe overblik over hvor du skal starte, holde fast i helingen, og håndtere tanker, følelser og strategier. Og samtidig hjælpe med at rumme hvordan tingene er, og finde ressourcer i og udenfor dig.


Ingen skal leve med kronisk stress, ring og hør, om jeg kan hjælpe.






Stress er også en belastningsreaktion, når enderne ikke mødes:



Stress er en respons vi oplever i pressede situationer, og det er en normal del af vores daglige funktionsniveu. Hjernen og vores neurale system kan komme i ubalance når vi gennem længere tid ikke kan få enderne til at mødes. Stress medfører en række belastningssymptomer:


  • Tankemylder
  • Tristhed
  • Vrede
  • Humørsvingninger
  • Hukommelsesbesvær.
  • Søvnbesvær
  • Udmattelse
  • Smerter i kroppen
  • Hovedpine
  • Ondt i maven
  • Spænding i muskler
  • Skam og skyldfølelser

Det kan blive svært at tage helt almindelige dagligdags beslutninger om indkøb, aftensmad og påklædning. Du kan opleve at være grådlabil, opfarende, eller bare træt træt træt. 

Med trætheden kan komme dårlig samvittighed over ikke at have lyst til at se venner og familie, manglende lyst til at træne og spise sundt, og vi tror det kan tilskrives dovenskab. 

Det er det ikke, og måske skal der gås nye veje for at komme ud af den onde cirkel.

Stress-symptomer:

Skam og skyld

Skyld og skam går ofte hånd i hånd.


Skyld handler om det, vi kan tage ansvar for. Vi kan lave fejl, vi kan tage fejl, og vi kan råde bod ved at tage ansvar, undSKYLDe, og tage ved lære.

Skyld kan føles ubehageligt, pinligt og flovt.


Skam handler ikke om det, man har gjort, men om den, man er, og herved om at være god nok.

Og skam er ikke kun en proces i sindet, den er i høj grad en proces der sker fysisk i det neurale system, og det kan medføre belastningsreaktioner af både fysisk og mental karakter.

Skam er en følelse, der klistrer sig til det vi ikke magter. Det er flovt, pinligt og vi føler os forkerte, og så vender vi os væk fra os selv, og gemmer os for verden.

 

Mennesker oplever belastninger forskelligt, og i den ideelle verden håndteres det med et realistisk blik på hverdagen.

Længere tids påvirkning kan imidlertid tære på kræfterne, og her oplever mange at de ikke ”kan klare mosten”, at de ikke slår til, at de fejler professionelt, at de er magtesløse. Der kan opstå følelser af forkerthed.

I den proces kan der opstå en følelse af skam, skam er uden ord. Den kan manifestere sig som en indre stemme der siger: ”jeg er ikke god nok”, ”jeg burde…”, ”det er også for dårligt at…” overtager, og vi forlader os selv.

Her har vi forskellige forsvarsmekanismer og strategier for at undgå følelsen af skam, vi kan blive vrede – også på os selv, kede af det over vilkår der er til stede eller vores egen magtesløshed, vi kan gemme os eller bide det i os. Nogle bliver kyniske og sarkastiske både indadtil og udadtil. Nogle bliver kontrollerende osv.

Dette kan være tegn på skam, og når vi skammer os, kan vi ikke lide os selv.

En hverdag med mange modsatrettede krav kan medføre det, der hedder kognitiv dissonans. Det vil sige at vi ikke altid kan handle i overensstemmelse med vores indre værdier – eller vores organisations værdier, og det kan være en belastning for den enkelte medarbejder eller leder, såvel som for hele organisationen. Det er ikke altid vi når at erkende, hvad der er på spil, men typisk registrerer kroppen det, og der kan opstå symptomer der minder om stress, fordi hjernen aktiveres på samme måde som ved stress.

Skam kan vi ikke handle os ud af, vi kan ikke møde det, før det kaldes frem i lyset, og det er ikke altid en nem proces, for skam trives bedst i skyggen, og vil helst ikke adresseres.

Det, der kan kurere skam, er et kærligt blik på sig selv, sine værdier og handlemuligheder.



Balance i tilværelsen

Når vi bliver stressede kan det mærkes på en række parametre. 

Symptomer på længerevarende belastning kommer sjældent fra den ene dag til den anden, og det kan vise sig ved, at vi har mindre overskud til et liv, hvor der er en god balance. 

Når vi er belastede har vi typisk mindre overskud til at passe på os selv, og de faktorer der egentlig er beskyttende, bliver til belastninger. Vi orker ikke lave mad, motionere, og vi sover dårligere, og vi trækker os fra de sociale relationer. Enten fordi vi halser efter arbejdsopgaver eller det, der stresser, eller fordi vi laver overspringshandlinger. Eller ganske enkelt har mistet gejsten. Og på den måde er vi kommet ind i en ond cirkel, hvor vi har svært ved at overskue hverdagen. 

Søvn og søvnproblemer


Søvnforstyrrelser kan være tegn på ubalance

Når vi er ramt af stress, kan vi opleve søvnløshed: Enten problemer ved indsovning eller at vågne ud på natten, og have svært ved at finde ro.


I den anden ende af spektret, kan vi opleve at vi sover alt for meget, og aldrig rigtig er udhvilede, at vi er ugidelige, og at vi kan føle lede ved det, fordi vi hele tiden føler, at vi burde være i gang med at løse dagens mange opgaver.


Søvnforstyrrelser kan bunde i, at dit nervesystem er på overarbejde, at du er overopmærksom på verden omkring dig. 

Måske har vi en skærm eller to i nærheden af sengen (eller med i seng), og forsøger at aflede tankerne, og alligevel finder du ikke ro.


Her er lidt tips til bedre søvn:


  • Vær opmærksom på ikke at dyrke hård motion i timerne op til sengetid.
  • Undgå stimulanser som koffein og alkohol op til sengetid.
  • Parker dine bekymringer, du kan ikke gøre noget ved dem om natten alligevel. Skriv dem ned på et stykke papir, hvis du er bange for at glemme noget.
  • Lad dit åndedræt bære dig ind i søvnen. Prøv at følge dine åndedræt, mærk hvordan du udvider dig og trækker dig sammen.
  • Undgå at stirre på klokken, og tælle timer til du skal op. Tænk i stedet: "Nu ligger jeg og hviler mig, jeg behøver ikke at sove, blot hvile kroppen". Når vi slipper tanken om, at vi SKAL og VIL sove, har vi en bekymring mindre, og i mange tilfælde kommer søvnen til os.
  • Der er meget delte meninger om skærmtid og søvn. Søvnmeditationer kan være en stor hjælp, og der er mange gode på YouTube. Faren ved at være på skærm kan være at vi kommer til at scrolle, spille eller bliver forstyrret af notifikationer fra vores apps.

Sov godt.





Vejen tilbage er individuel...


 -men der er hjælp at få


Vores handlemuligheder i dagligdagen, mønstre og vaner skal  gerne gå op i en højere enhed.

Når vi bliver bevidste om, hvorfor vi reagerer og føler som vi gør, kan vi lettere træffe valget om vi vil fortsætte, eller gøre noget andet.


De fleste mønstre vi har, har givet god mening i den kontekst det opstod. Og derfor kommer vi let til at holde os til dem.

I terapi lærer du om dig selv, og du kan også aflære det, der ikke længere er den måde du bedst er i verden på. Du opnår en større bevidsthed om grænser og hvordan du kan håndtere dem konstruktivt.


Samtidig kan teknikker i mindfulness være med til, at give dig et størrre overskud i både en presset hverdag og i tilværelsen som sådan.


Jeg bruger bevidst nærvær i min praksis når det giver mening. Det giver dig en bevidsthed om krop og sind, som hænger uløseligt sammen, og det hjælper dig til en bevidsthed om følelser og mønstre, som gør at du kan beherske - fremfor at undertrykke det, der er.














De mennesker der kommer her, oplever positive forandringer.

En proces der rykker:


Ann-Helene er lige så teoretisk, analytisk og metodisk velfunderet som hun er nærværende.

Ann-Helene formår at kombinere et tårnhøjt fagligt niveau med en helt unik grad af genuint nærvær og oprigtig interesse, som fører til enorme forandringer på en overvældende kort tidsskala - hvert besøg hos Ann-Helene resulterer i spændende, udfordrende og konstruktive tanker og refleksioner, og samtidig bliver disse opdagelser knivskarpt struktureret, således at hver og én bidrager til den igangværende proces.


Ann-Helene lytter! Hun hører og analyserer på et overvældende højt niveau, og efterfølgende formår hun metodisk at kondensere et helt menneskes narrativ ind til nogle meget håndgribelige og konkrete nedslagspunkter og rammesætter den igangværende proces.

Mand, 36 år, akademiker, Aarhus 

Støtte i livskriser:


"Jeg har brugt Ann-Helene flere gange og haft sessioner hos hende, både personligt og over telefonen – dels under en periode med sorg over dødsfald i nærmeste familie og det at skulle tage afsked, dels også i forbindelse med skilsmisse. Ann-Helene er det mest empatiske menneske, jeg længe har mødt. Hun lytter og spørger altid ind på en måde, der løfter mig op og får mig til at reflektere over min situation og er bare helt grundlæggende fantastisk at snakke med. Altid nærværende, støttende og kærlig. Stor anbefaling herfra."

Kvinde 48, journalist, København: