Ann-Helene Maack, psykoterapeut

En barndom med fulde forældre

- Sætter spor i voksenlivet.

Voksne børn af alkoholikere har hver sin historie, og alligevel så meget til fælles.

Omsorgssvigt kan have mange facetter, og nogle bestemte mønstre er så indgroede, at de virker som personlighedstræk. Men det er de ikke, inde bag al overlevelsen, er der et dig, der også har lov til at leve.

  • Det påvirker den måde vi er i vores relationer. Og det kan være svært for partnere - og andre der er tæt på - at forstå hvorfor vi handler som vi gør.
  • Mange har følelsen af at være forkert, fordi alkoholikere tit lyver for at dække over sit misbrug. Tvivl på egen dømmekraft.
  • Ensomhed - fordi det ER ensomt at vokse op i et hjem, hvor man ikke føler man har en plads i verden.
  • En stærk selvkritik, for uanset hvad man gør, kan man ikke hindre mors eller fars druk.
  • Ængstelighed. Træerne vokser aldrig ind i himlen, og selvom misbruget har været i perioder, ved man aldrig hvornår man kommer hjem til en fuld forælder igen.
  • Måske har der været skænderier, vold, druk"fester" med masser af larm, røg, høj musik, afløst af vrede fortravlede forældre, tømmermænd og måske har du set alt for meget voksenliv i barndommen. 
  • Et selvværd bliver påvirket af, at flasken er vigtigere end barnet.
  • At have svært ved at kende sine egne og andres grænser.
  • Uanset om ens forældre er blevet ædru eller om de stadig drikker, er det svært at være i en relation med dem.
  • Imposter syndrom, at føle at andre lige om lidt gennemskuer, at du ikke hører til der, og at man ikke kan noget.



Partner til et voksent barn af alkoholikere.


Det kan være svært at sætte sig ind i, hvordan der ser ud på indersiden af et voksent barn fra et hjem med alkohol.

Og det kan være svært, at være kæreste med et menneske, der har gået meget svært igennem.

De har levet en stor del af deres liv i overlevelse.

Et liv der har dækket over de følelser, der aldrig fik lov at være der, fordi de ikke blev mødt.

Et liv hvor følelserne skulle skjules.

De er derinde, de rigtige følelser. Den person der blev omsorgssvigtet, brugte hele sin barndom på listefødder, og der var andet der skulle tages sig af, end at mærke sig selv. Og alligevel kan man mærke sig selv alt for meget, for der er så meget, der er uforløst.

En barndom med fulde forældre, KAN blive et godt voksenliv


Vi er ikke ansvarlige for, hvad der er sket i vores barndom, men vi kan vælge at tage ansvar for, hvordan vi vil leve med det. 

Vi kan komme ud af den kasse, vi blev leveret i. Det kræver arbejde og mod, og det bliver kvitteret med mod, kærlighed til sig selv og livet. 

Når livet er smertefuldt, kan vi lære, at se på os selv med kærlige øjne, og ikke med fordømmelse og usikkerhed.

Det er muligt, at lære sin værdi at kende.

At turde tage imod andres kærlighed, uden at det koster taknemmelighed. 

At elske uden at være bange for svigt.

Terapi kan være med til at give den plads der skal til, for at rumme alt de svære, en besværlig opvækst.