- Sætter spor i voksenlivet.
Voksne børn af alkoholikere har hver sin historie, og alligevel så meget til fælles.
Omsorgssvigt kan have mange facetter, og nogle bestemte mønstre er så indgroede, at de virker som personlighedstræk. Men det er de ikke, inde bag al overlevelsen, er der et dig, der også har lov til at leve.
Det kan være svært at sætte sig ind i, hvordan der ser ud på indersiden af et voksent barn fra et hjem med alkohol.
Og det kan være svært, at være kæreste med et menneske, der har gået meget svært igennem.
De har levet en stor del af deres liv i overlevelse.
Et liv der har dækket over de følelser, der aldrig fik lov at være der, fordi de ikke blev mødt.
Et liv hvor følelserne skulle skjules.
De er derinde, de rigtige følelser. Den person der blev omsorgssvigtet, brugte hele sin barndom på listefødder, og der var andet der skulle tages sig af, end at mærke sig selv. Og alligevel kan man mærke sig selv alt for meget, for der er så meget, der er uforløst.
Vi er ikke ansvarlige for, hvad der er sket i vores barndom, men vi kan vælge at tage ansvar for, hvordan vi vil leve med det.
Vi kan komme ud af den kasse, vi blev leveret i. Det kræver arbejde og mod, og det bliver kvitteret med mod, kærlighed til sig selv og livet.
Når livet er smertefuldt, kan vi lære, at se på os selv med kærlige øjne, og ikke med fordømmelse og usikkerhed.
Det er muligt, at lære sin værdi at kende.
At turde tage imod andres kærlighed, uden at det koster taknemmelighed.
At elske uden at være bange for svigt.
Terapi kan være med til at give den plads der skal til, for at rumme alt de svære, en besværlig opvækst.