Tag hånd om din stress, inden den tager hånd om dig.

Forebyg  følelsesmæssig stress og mistrivsel i organisationen.

En målrettet indsats med at skabe trivsel på jobbet, forebygger følelsesmæssig stress og mistrivsel i organisationen.

Stress koster milliarder på arbejdsmarkedet. Under stress og mistrivsel er der et hårdt arbejdspres, men i endnu højere grad følelsesmæssig belastning, vanskelige relationer, drænende dynamikker og mennesker der gennem lang tid er kommet i mistrivsel. Alle mennesker er hele mennesker, og selvom vi er professionelle når vi er på arbejde og (burde) holde fri, når vi har fri, kører de erfaringer vi bærer med os som mennesker som apps i baggrunden og dræner batteriet.

Jeg tilbyder som noget nyt:

Trivselssamtaler:

Til medarbejdere og ledere, hvor det hele menneske bliver mødt.
Hurtig og nem adgang til samtaler om trivselsudfordringer, giver tryghed, klarhed og overblik for medarbejdere. Det forebygger sygemeldinger, at have adgang til samtaler der bygger på empati og nærvær.

Mindfulnessforløb på arbejdspladsen:

Mindfulness er en værdifuld tilgang til at håndtere både kompleksitet og følelsesmæssigt pres.
Ved at forstå nervesystemets reaktioner og træne sindet til at håndtere udfordringer, skaber det en solid platform for medarbejderes trivsel og afspejler sig i den værdi, de skaber for organisationen.

Hjælp til trivsel i teams:

I får konkrete redskaber og et fælles sprog, der skaber klarhed, empati og tryghed i relationerne i organisationen. På den måde skaber I mental bæredygtighed.

Få redskaber og viden der forebygger følelsesmæssig belastning, stress og mistrivsel i organisationen. Arbejdet med mental trivsel og psykologisk tryghed, styrker medarbejdernes arbejdsglæde og på jobbet.

Når vi arbejder bevidst med, hvordan vi ser og forstår hinanden kan vi styrke trivsel og mental sundhed i organisationen,

Sygemeldinger koster meget ikke kun økonomisk, de menneskelige omkostninger er meget omfattende. Stress er alvorligt og det er invaliderende. 

Stressede ledere og medarbejdere træffer ikke de sunde langtidsholdbare beslutninger, derfor er det vigtigt at arbejde forebyggende.

Inden en sygemelding oplever mange, at være afmægtige, føle sig forkerte, have dårlig samvittighed og være utilstrækkelige. Derfor kan I komme sygemeldinger i forkøbet, når I arbejder proaktivt.

Mange tør ikke sige det til nogen, for ingen vil afsløres som den, der ikke kan klare mosten, i stedet klarer man alt for meget.

Ring og hør hvordan jeg kan hjælpe med stressforebyggelse, mental sundhed og tryg dialog i din organisation allerede i dag.

Fang mig på 22555309

Hvordan kan psykoterapi forebygge stress i virksomheden?

Det kan være en god investering for en virksomhed, at understøtte den mentale sundhed for medarbejdere og ledere. Især i virksomheder hvor der er et stort performence- og følelsesmæssigt pres på de ansatte. Her er det vigtigt i forebyggelsesindsatsen, at kunne tale med en uvildig om det, der fylder, og ofte er bærer vi mennesker rundt på mere end en ting inden vi sander til med stress eller belastningssymptomer.

Hvad er erhvervspsykoterapi?

Erhvervspsykoterapi handler om at se det hele menneske, og derved er man ikke blot reduceret til “en medarbejder”. Som erhvervspsykoterapeut har jeg blik for at hjælpe med at forstå de dynamikker der er i spil for det menneske jeg sidder overfor, de forskellige faktorer der er i vedkommendes liv, og hvordan man kan håndtere det og tage ansvar. 

Jeg arbejder også med forståelse af nervesystemet, der er reagerer uden om vores bevidste selv. Her er det især mindfulness, der er en vigtig brik i at kunne fungere når der er udfordringer.

Psykoterapi kan hjælpe med at forstå, hvorfor vi er som vi er i verden, da vi alle bærer rundt på vores historier, og helt ubevidst sætter vi dem i spil, også i vores professionelle liv, hvad end vi vil det eller ej. Og det er vigtigt at vide, at det somme tider spænder ben for os.

Sæt compassion på dagsordenen, og skab mental bæredygtighed på jobbet:

Compassion er en måde at være i verden på, hvor man forstår det vilkår at vi alle møder lidelse i livet, og det skal mødes med en omsorg for, hvad det gør ved os. 

Ekstern psykoterapi sikrer, at medarbejderen ikke oplever samtalen som ledelsens og HR’s forlængede arm. Det er væsentligt at kunne have et fortroligt rum, hvor man kan tale frit, uanset hvad det er, der fylder, for vi har kun et nervesystem, som vi bærer med os, uanset om vi er på arbejde eller om vi har fri.

Psykoterapi for virksomheder kan enten foregå hos jer, online eller i min praksis i Aarhus C.

Ud over psykoterapi i virksomheden, kan jeg facilitere mindfulnessforløb, supervision af grupper og oplæg og temadage om stress. Her kan jeg hjælpe jer med at spotte tegn på stress, både i gruppedynamikkerne, og hos den enkelte. Jeg kan også hjælpe jer med, at få den gode dialog i gang. Læs mere om mine oplæg, foredrag og workshops her.

Sparring, ledelses- og medarbejderudvikling, forebyg stress og skam

Hvordan forebygger jeg stress som leder eller selvstændig:

Er du leder eller selvstændig? 

For at være langtidsholdbar i jobbet, skal du passe godt på dig selv. Der er et kæmpe pres på selvstændige og ledere.

Og for at du kan passe på dem du skal hjælpe, skal du vise dig selv omsorg.

Mange ledere er under et massivt pres, og det er først, når du ligger på skjoldet, at man indser, at du er alt for presset, at du indser, at du gik alt for langt, for ikke at komme til kort. 

Forløb:

Forebyg stress for ledere og selvstændige: læs mere her 

Hvordan spotter man stress og mistrivsel i organisationen?

Vi fortæller ikke altid vores ledelse eller kolleger, hvordan vi i virkeligheden har det. 

Mistrivsel har mange ansigter:

Hyppige opsigelser og stor udskiftning i personalet:

Der er stor forskel på  medarbejderes forklaringer på opsigelser, og på hvad deres ledere tror årsagen er: 

Tre årsager til at mennesker siger deres job op ifølge McKinsey: Når de ikke føler sig værdsat i deres organisation. Ikke føler sig værdsat af deres leder. Mangler tilhørsforhold til deres organisation.

Hvad deres ledere tror er en anden sag: At medarbejderen bedre kompensation andetsteds, bedre job eller at de har dårligt helbred. 

Derfor er det vigtigt at få den vigtige dialog, hvor I sætter omsorgen i spil mellem ledere og medarbejdere.

Det er kostbart at lære nye medarbejdere op.

Mange sygemeldinger:

Der kommer ind imellem debatter om pjæk og arbejdsmoral, hvor der kommer en stemning af udskamning af dem, der ikke kan klare mosten, dem der brokker sig og dem der siger fra.

De færreste melder sig syge med mindre det er strengt nødvendigt.

7 ud af 10 danskere har aldrig løjet sig syge (jf Analyse Danmark)

Et forsvindende mindretal melder sig syge for at slippe for arbejde.

Vi er meget loyale overfor vores kolleger og dem vi går på arbejde for.

Når folk melder sig syge, handler det oftere om udbrændthed og stress, og i nogle tilfælde for at få familieliv og arbejdsliv til at hænge sammen. 

Eller for at undgå at blive rigtig syge.

Og når folk melder sig syge, har de dårlig samvittighed.

Men tænk hvis vi kunne lave fællesskaber folk ikke bliver syge af.

Presentism er et begreb, der dækker over at folk går på arbejde, selv om de hænger i en tyng tråd, og er mentalt udslidte. Der, hvor de har svært ved at handle, føle og agere hensigtsmæssigt. Måske skal vi være mere bange for det, end vi skal være for pjæk.

Sladder, mobning og klikedannelse: 

Det er ofte et udtryk for, at der er knaphed i ressourcerne hos medarbejderne.

Der kan også opstå en “dem og os” – stemning mellem ledelse og medarbejdere. Det er et udtryk for, at alle er klemte, og det er et hårdt miljø at lede.

Quiet quitting, hvad er det?:

Når medarbejdere mister gejsten, opstår der en tendens der hedder quiet quitting. Her ydes en minimal indsats, og arbejdet udføres med meget lidt fleksibilitet. Medarbejderne vil typisk ikke påtage sig mere end højst nødvendigt. 

Det er ofte et udtryk for, at medarbejderen enten er på vej ind i stress, eller ikke finder mening i jobbet. Derfor skal det ses som et symptom, snarere end en årsag.

Det kan være meget svært som leder, at italesætte quiet quitting, derfor skal det mødes med omsorg, nysgerrighed og åbenhed. 

 

Skyld og skam går ofte hånd i hånd med stress.

Skyld handler om det, vi kan tage ansvar for. Vi kan lave fejl, vi kan tage fejl, og vi kan råde bod ved at tage ansvar, undSKYLDe, og tage ved lære.

Skyld kan føles ubehageligt og pinligt, men der er mulighed for at sone og tage ansvar.

Skam handler ikke om det, man har gjort, men om den, man er, og herved om at være god nok.

Et komplekst arbejdesmarked kalder på en nuanceret forståelse af stressdynamikker i organisationen

Jeg har skrevet mere om det på siden om individuel stressbehandling:

Se mit oplæg “Det er kun dårlige medarbejdere, der ikke kan klare mosten”på vidensportalen Zevio

Skyld, skam og stress. Stressbehandling i Aarhus C