Stressbehandling i Aarhus C
Velkommen til et liv, hvor stress ikke slider dig op
Har du følelsen af at arbejde for meget? Føler du dig fanget i et greb, hvor det er svært at sætte grænser? Er det svært at slippe arbejdet, når du har fri? Kører temaer og mønstre i dit liv som apps i baggrunden, og stjæler din energi?
Mit navn er Ann-Helene, og jeg er specialiseret i stresshåndtering. Jeg er her for at støtte dig på din rejse mod indre ro og balance.
Er du træt af at være i overlevelse, og vil gerne til at leve?
Hvordan kan jeg blive fri for stress?
Stressforløbet tilpasses dig og din situation, og har afsæt i disse 3 trin:
Skab balance i dit nervesystem: Stress er en tilstand, der er bygget op over længere tid, og dit system har vænnet sig til at være i alarmberedskab. Stresshjernen kan sammenlignes med motoren i en bil, der er blevet kørt for hårdt og for længe. Du kan godt køre rigtig stærkt i den i perioder, men den skal have benzin (eller strøm), olie, bremsevæske, nye dæk, rene ruder osv. Ellers er den ikke rar at køre i, den kan være farlig for trafiksikkerheden og den kan brænde sammen.
Forstå dit stressmønster: Stress er som regel en gryderet af en mængde faktorer i dit liv og din historie, der gør, at du har været på mentalt overarbejde, afmægtig og har svært ved at se dig ud af det. Det er vigtigt at gå bagom, så du har redskaber til at håndtere og forholde dig til det, der er, og kende dine styrker og ressourcer.
Få nye vaner og se dig selv i et venligt lys: Du får redskaber til at vise dig selv mere omsorg, genkende stresstegn, og tillade dig at lytte til din krop og dit hjerte – dine vigtigste ressourcer for at have det godt.
Kontakt mig og få en afklarende samtale allerede i dag, og få redskaber til at håndtere stress, og få overskud og glæde tilbage i dit liv.
Læs mere på siden, for vejen ud af stress er en anden, end den, der fik dig derhen.
Søren, 35, akademiker:
“Ann-Helene lytter! Hun hører og analyserer på et overvældende højt niveau, og efterfølgende formår hun metodisk at kondensere et helt menneskes narrativ ind til nogle meget håndgribelige og konkrete nedslagspunkter og rammesætter den igangværende proces.”
Lars 55, leder:
“På en måde er jeg glad for, at jeg fik stress, for nu er jeg klar over, hvad jeg kan gøre, når jeg er presset, og ikke bare kæmper videre, eller undgår det, der er svært”
Sofie, 33, kunstner:
“Tak fordi du greb mig”
Nanna 48, speciallæge
“Som læge oplever jeg til at være presset, og du har givet mig nogle gode værktøjer, så jeg stopper mig selv inden jeg slider mig selv op. Jeg er blevet meget bedre til at sige fra og sætte grænser”
Hvordan kan psykoterapi hjælpe på stress?
I terapiforløbet får du bearbejdet din fortælling, og forstår de underliggende mønstre og overbevisninger. Du får redskaber til at håndtere stresshjernen, sætte grænser og rumme de mange følelser, der karakteriserer stress, og langsomt vende tilbage til dig selv.
Jeg skriver langsomt, for der er er ikke noget quick fix. Det er et stort stykke arbejde, men det er omsorgsfuldt og givende, og du kan bruge behandlingens principper resten af dit liv.
Stressforebyggelse og stressbehandling – tag livet tilbage.
Jeg har lang erfaring med stressbehandling og forebyggelse af stress, både for individuelle, for arbejdspladser og jeg laver desuden forløb for ledere og selvstændige
Samtalerne foregår i min klinik i Aarhus C eller online.
Hvad er typiske stresssymptomer?
- Svært ved at finde ro?
- Følelsen af, ikke at slå til?
- Modløshed, tristhed eller vrede, og vanskeligheder med at komme ud af følelserne.
- Sover du for meget eller for lidt?
- Har du svært ved at koncentrere dig?
- Har du mistet lysten de ting, der normalt giver glæde og energi?
- Tænker du, at du bare lige skal have ordnet x,y eller z, så kommer der ro, men alligevel dukker der nye udfordringer op?
- Bekymrer du dig om arbejde, også når du har fri. (Hvis det er tilfældet, har du ikke fri).
- Perfektionisme og overspringshandlinger
- Følelsen af at være forkert.
- Følelsen af at verden er uretfærdig
Forstå, hvad det er stress vil lære dig.
Behandling af stress er en proces, hvor vi arbejder os ind i de mønstre, der ligger under din stress. Du får øjenene op for, hvordan du kan stå stærkere i dig selv, finde indre ro, sætte grænser på en kærlig måde, og passe på din energi.
Vejen ud af stress, er aldrig den sammen, som det der fik dig derhen.
Hvorfor er det vigtigt at behandle og forebygge stress?
Ifølge sundhedsstyrelsen scorer 29 % af alle danskere højt på stressskalaen. Så stress i hverdagen er ikke usædvanligt.
Stress udgør en alvorlig sundhedsrisiko for mange. Den har nogle ubehagelige følgesvende; hjerte-karsygdomme, depression, angst og visse former for kræft.
Stress påvirker ofte livsstilen, så vi sover dårligt, spiser usundt, motionerer mindre og det kan påvirke vores nære relationer, vores professionelle relationer og relationen til os selv. Derfor er der god grund til at sætte ind overfor stress, ikke blot på det personlige plan, men også på arbejdspladser, for stress er IKKE et individuelt problem.
Hvornår skal man være opmærksom på stress?
Hvis man putter en frø ned i en gryde med kogende vand, vil den straks springe op, for at redde sit liv. Hvis man sætter en frø ned i en gryde med koldt vand, og langsomt varmer den op til kogepunktet, vil den ikke opdage varmen, før det er for sent, og frøen bliver kogt.
Det er lidt det samme der sker med stress. Vi vænner os til høj belastning, indtil vores system en dag siger fra.
Stress er naturligt:
Stress er en naturlig respons i situationer, der kræver noget ekstra af os.
Vi bruger udtrykket i mange sammenhænge, og når jeg her skriver om stress, er det med henblik på et overbelastet system, affødt af længerevarende pres, ofte fra både omverden og os selv.
Hvad kan man gøre for at undgå stress?
Langvarig overbelastning kan medføre behov for at komme hjem til sig selv igen.
Vejen dertil er ikke entydig, for vi er alle forskellige.
Man kan gøre meget selv, justere på forholdet mellem beskyttende og belastende faktorer, blive bevidst om sine mønstre, lave mindfulness og meditation, finde støtte hos ledelse, kolleger og pårørende.
Terapi kan hjælpe til at skabe overblik over hvor du skal starte, holde fast i helingen, og håndtere tanker, følelser og strategier. Og samtidig hjælpe med at rumme hvordan tingene er, og finde ressourcer i og udenfor dig.
Der er en vej gennem stress, det er bare ikke den samme som fik dig derhen.
Læs om mine stressforebyggende forløb for ledere og selvstændige her
Vil du vide mere om stressbehandling i Aarhus C, så kontakt mig her:
Hvilke stresssymptomer skal tages alvorligt?
Stress i hverdagen er en respons vi oplever i pressede situationer, og det er en normal del af vores daglige funktionsniveu. Hjernen og vores neurale system kan komme i ubalance når vi gennem længere tid ikke kan få enderne til at mødes. Stress medfører en række belastningssymptomer:
- Tankemylder
- Tristhed
- Vrede
- Humørsvingninger
- Hukommelsesbesvær.
- Søvnbesvær
- Udmattelse
- Smerter i kroppen
- Hovedpine
- Ondt i maven
- Spænding i muskler
- Skam og skyldfølelser
Det kan blive svært at tage helt almindelige dagligdags beslutninger om indkøb, aftensmad og påklædning. Du kan opleve at være grådlabil, opfarende, eller bare træt træt træt.
Hvorfor bliver man træt af stress?
Med trætheden kan komme dårlig samvittighed over ikke at have lyst til at se venner og familie, manglende lyst til at træne og spise sundt, og vi tror det kan tilskrives dovenskab.
Det er det ikke, og måske skal der gås nye veje for at komme ud af den onde cirkel.
Læs sundhedsstyerelsens definition af stress her
Lyt til podcasten Samtaler fra skammekrogen, og hør forskellige fortællinger om stress
Et godt arbejdsmiljø kan forebygge stress:
Tryghed på jobbet er afgørende for, at ledere og medarbejdere trives.
Den måde vi taler til og om hinanden, kan forstærke stress. Derfor kan det være en god investering, at få tjekket arbejdsmiljøet på jobbet.
Stress er ikke kun et individuelt problem.
Læs om stressforebyggelse på jobbet her
Har du spørgsmål til min tilgang til stressbehandling i Aarhus C eller online, så ring eller skriv.
Skyld og skam går ofte hånd i hånd med stress.
Skyld handler om det, vi kan tage ansvar for. Vi kan lave fejl, vi kan tage fejl, og vi kan råde bod ved at tage ansvar, undSKYLDe, og tage ved lære.
Skyld kan føles ubehageligt og pinligt, men det er muligt at sone.
Skam handler ikke om det, man har gjort, men om den, man er, og herved om at være god nok.
Og skam er ikke kun en proces i sindet, den er i høj grad en proces der sker fysisk i det neurale system, og det kan medføre belastningsreaktioner af både fysisk og mental karakter.
Skam er en følelse, der klistrer sig til det vi ikke magter. Det er pinligt og vi føler os forkerte, og så vender vi os væk fra os selv, og gemmer os for verden.
Mennesker oplever belastninger forskelligt, og i den ideelle verden håndteres det med et realistisk blik på hverdagen.
Kom ud af den onde stresscirkel:
Længere tids påvirkning kan imidlertid tære på kræfterne, og her oplever mange at de ikke ”kan klare mosten”, at de ikke slår til, at de fejler professionelt, at de er magtesløse. Der kan opstå følelser af forkerthed.
I den proces kan der opstå en følelse af skam, skam er uden ord. Den kan manifestere sig som en indre stemme der siger: ”jeg er ikke god nok”, ”jeg burde…”, ”det er også for dårligt at…” overtager, og vi forlader os selv.
Her har vi forskellige forsvarsmekanismer og strategier for at undgå følelsen af skam, vi kan blive vrede – også på os selv, kede af det over vilkår der er til stede eller vores egen magtesløshed, vi kan gemme os eller bide det i os. Nogle bliver kyniske og sarkastiske både indadtil og udadtil. Nogle bliver kontrollerende osv.
Dette kan være tegn på skam, og når vi skammer os, kan vi ikke lide os selv.
Når der er mange krav i hverdagen, er stress en naturlig respons.
En hverdag med mange modsatrettede krav kan medføre det, der hedder kognitiv dissonans. Det vil sige at vi ikke altid kan handle i overensstemmelse med vores indre værdier – eller vores organisations værdier, og det kan være en belastning for den enkelte medarbejder eller leder, såvel som for hele organisationen. Det er ikke altid vi når at erkende, hvad der er på spil, men typisk registrerer kroppen det, og der kan opstå symptomer der minder om stress, fordi hjernen aktiveres på samme måde som ved stress.
Skam kan vi ikke handle os ud af, vi kan ikke møde det, før det kaldes frem i lyset, og det er ikke altid en nem proces, for skam trives bedst i skyggen, og vil helst ikke adresseres.
Det, der kan kurere skam, er et kærligt blik på sig selv, sine værdier og handlemuligheder.
Hvordan ved jeg om jeg har stress?
Når vi bliver stressede kan det mærkes på en række parametre.
Symptomer på længerevarende belastning kommer sjældent fra den ene dag til den anden, og det kan vise sig ved, at vi har mindre overskud til et liv, hvor der er en god balance.
Når vi er belastede har vi typisk mindre overskud til at passe på os selv, og de faktorer der egentlig er beskyttende, bliver til belastninger. Vi orker ikke lave mad, motionere, og vi sover dårligere, og vi trækker os fra de sociale relationer. Enten fordi vi halser efter arbejdsopgaver eller det, der stresser, eller fordi vi laver overspringshandlinger. Eller ganske enkelt har mistet gejsten. Og på den måde er vi kommet ind i en ond cirkel, hvor vi har svært ved at overskue hverdagen.
Skal jeg vælge psykoterapi eller coaching mod stress?
Psykoterapi kan fungere som et godt supplement til stresscoaching, hvor vi både holder fokus på målet med behandlingen, samtidig med at jeg som psykoterapeut har en dybere forståelse af underliggende dynamikker, som en traditionel stress coach ikke altid fanger. Det er noget af det, jeg har specialiseret min stressbehandling i Aarhus C omkring. Jeg kommer desuden rundt i landet og holder oplæg.
Se mit oplæg på vidensportalen Zevio – det er kun dårlige medarbejdere, der ikke kan klare mosten
Så du får ikke kun hjælp mod stress, men kommer ud i en bredere forståelse af dig som menneske.
På den måde bliver stressbehandlingen dybere og grundigere.
Hvordan stopper jeg stress i tide?
Jo tidligere du sætter ind overfor de mønstre og temaer der udløser stressen enten med en psykolog, en psykoterapeut eller en anden fagperson, jo bedre muligheder har du for at få succes i din behandling du kommer til at stå stærkere på dine ben, når du får hjælp til stress og til at håndtere de symptomer, der følger med stress. Ingen behøver eller fortjener at leve med langvarig stress.
Hvorfor sover man dårligt, når man er stresset?
Når vi er ramt af stress, kan vi opleve søvnløshed: Enten problemer ved indsovning eller at vågne ud på natten, og have svært ved at finde ro.
I den anden ende af spektret, kan vi opleve at vi sover alt for meget, og aldrig rigtig er udhvilede, at vi er ugidelige, og at vi kan føle lede ved det, fordi vi hele tiden føler, at vi burde være i gang med at løse dagens mange opgaver.
Søvnforstyrrelser kan bunde i, at dit nervesystem er på overarbejde, at du er overopmærksom på verden omkring dig.
Hvordan får jeg gode vaner, der forhindrer stress?
Måske har vi en skærm eller to i nærheden af sengen (eller med i seng), og forsøger at aflede tankerne, og alligevel finder du ikke ro.
Her er tips til bedre søvn:
- Vær opmærksom på ikke at dyrke hård motion i timerne op til sengetid.
- Undgå stimulanser som koffein og alkohol op til sengetid.
- Parker dine bekymringer, du kan ikke gøre noget ved dem om natten alligevel. Skriv dem ned på et stykke papir, hvis du er bange for at glemme noget.
- Lad dit åndedræt bære dig ind i søvnen. Prøv at følge dine åndedræt, mærk hvordan du udvider dig og trækker dig sammen.
- Undgå at stirre på klokken, og tælle timer til du skal op. Tænk i stedet: “Nu ligger jeg og hviler mig, jeg behøver ikke at sove, blot hvile kroppen”. Når vi slipper tanken om, at vi SKAL og VIL sove, har vi en bekymring mindre, og i mange tilfælde kommer søvnen til os.
- Der er meget delte meninger om skærmtid og søvn. Søvnmeditationer kan være en stor hjælp, og der er mange gode på YouTube. Faren ved at være på skærm kan være at vi kommer til at scrolle, spille eller bliver forstyrret af notifikationer fra vores apps.
Sov godt!
Hvordan kan sikrer jeg, at stress ikke kommer tilbage?
Da jeg selv blev ramt af stress, kom jeg til psykolog, og jeg tænkte: Nu kommer der endnu et punkt på den to-do liste, jeg slet ikke kunne overskue. Jeg forventede, at jeg skulle opdrages til at kunne overkomme alt det, der var på min tallerken lige der. Med andre ord, jeg forventede at terapeuten kunne trylle med antallet af timer i mit døgn.
Det, der hjalp mig, var et opgør med de mange regler og forventninger jeg havde til mig selv. Og frygten forat fejle.
Under min stress lå der ældgamle mønstre, der blev trigget af vilkår på jobbet.
Når vi bliver bevidste om, hvorfor vi reagerer og føler som vi gør, kan vi lettere træffe valget om vi vil fortsætte, eller gøre noget andet.
De fleste mønstre vi har, har givet god mening i den kontekst det opstod. Og derfor kommer vi let til at holde os til dem.
Hvordan hjæper terapi mod stress?
I terapi lærer du om dig selv, ved at blive set og spejlet, og du kan også aflære det, der ikke længere er den måde du bedst er i verden på.
Du opnår en større bevidsthed om grænser og hvordan du kan håndtere dem konstruktivt.
Du kommer altså til at aflære mange af de mønstre, der har givet dig stress, og når du slipper dem, er du automatisk bedre til at undgå stress i fremtiden.
Hvorfor er mindfulness godt mod stress?
Samtidig kan teknikker i bevidst nærvær og mindfulness være med til at give dig et større overskud i både en presset hverdag og i det liv, der er dit.
Det løser ikke alle dine problemer, men det kan hjælpe til at finde ro og accept af det, du ikke kan ændre på, og styrken til at ændre det, der ikke længere gavner dig.
Jeg bruger bevidst nærvær i min praksis når det giver mening. Det giver dig en bevidsthed om krop og sind, som hænger uløseligt sammen, og det hjælper dig til en bevidsthed om følelser og mønstre, som gør at du kan beherske – fremfor at undertrykke det, der er
De mennesker der kommer her, oplever positive forandringer.
