Sæt spot på skamdynamikker i klasserummet

Workshop med fokus på skamstress og psykologisk tryghed.

Målgruppe: Udskoling, gymnasier, lærere, pædagoger, og ikke mindst, deres ledere.

Tid: Heldagskursus

Intropris pr skole: 20.000

Unges mistrivsel og voksnes stress og afmagt, smitter.

Skam er en særlig form for angst, der kan gøre at vi bliver stressede, hvad end vi er elever, lærere eller ledere. Skam er både godt og skidt, og kan gå fra at være en oplevelse til en tilstand. Som tilstand kan skamfølelser blive til skamstress. 

Skam og stress reproduceres i fællesskaber; derfor er det vigtigt at kende til skammens dynamikker mellem elev – voksen, elev – elev og voksen – voksen. Skam kan her medvirke til at øge mistrivsel, mobning, læringstab og fravær.

Det vil vil gerne lave om på.

Ann-Helene Maack, psykoterapeut (mpf)
Helle Overballe, forfatter, konsulent og underviser

Ann-Helene Maack, psykoterapeut, (mpf), tidligere lærer og forperson for foreningen Dialog om skam og stress, vært på podcasten Samtaler fra skammekrogen.

Helle Overballe Mogensen, konsulent i folkeskoler og på gymnasier, fagbogsforfatter og lærer.

Læs mere om Helle her:

Skam og stress må ikke være et individuelt problem.

Fokus på skam som en af menneskets grundfølelser kan skabe en bevidsthed om egenomsorg og selvmedfølelse, der er med til at regulere et stresset nervesystem, så grunden føles fastere under fødderne, selv når der er blæst.

. Workshoppen inviterer til både refleksion, med oplæg der inviterer deltagerne ind i skammens fænomenologi, opfordrer til dialog om hvordan vi forstår os selv og hinanden, og giver redskaber til en kollegial compassion, såvel som selv-compassion.

Medarbejdere og elever der kommunikerer klart og omsorgsfuldt, og forstår hinanden, kan spille hinanden stærke. Sygefravær reduceres og der kan komme en tryghed på arbejdspladsen som gør det er lettere at have fokus på opgaven.

 Målet er at klæde medarbejdere på til at kunne spille hinanden stærkere i et felt, hvor der er høje følelsesmæssige krav.

Arbejdet med skam-perspektivet kan hjælpe med, at man som professionel kan regulere følelser, og få en større accept af de vilkår, der er i arbejdslivet.

Det kan give nye veje til at forstå̊ hinanden i organisationen, og dermed en højere grad af kollegial støtte.

Via et fælles sprog om skam kan vi legitimere skamfulde følelser, og opnå større forståelse for, hvordan skam manifesterer sig i den enkelte og mellem kolleger. Workshoppen giver deltagerne indsigt i hvordan vi opnår:

Derfor er det en god investering at sætte skam, stress og relationer på dagsordenen:

  • Bedre kommunikation, hvor mellemregningerne kommer med, højner kvaliteten i arbejdet.
  • At kunne være trygge medspillere om kerneopgaven er centralt for at komme i mål med relationelle opgaver. En højere grad af kollegial empati, der giver tryghed i personalegruppen.
  • Et kollegialt beredskab, hvor man kan støtte hinanden, hvis der har været oplevelser, der har vakt en belastningsreaktion.
  • En egenomsorgspraksis, hvor man bevidst kan frigøre sig fra de følelser der kan opstå på jobbet, så de ikke kommer med hjem, og kan føre til længerevarende belastningsreaktioner.
  • Stress handler selvfølgelig også om mængden af opgaver, grad af indflydelse og forudsigelighed i dagligdagen; der vil altid være dele af opgaven, ingen er herre over. Deltagerne vil få redskaber til at skelne bedre mellem stress som følge af opgavers omfang, og skamstress.

Workshoppen.

Workshoppen har en høj grad af praksisnære øvelser og samtaler. Der skiftes mellem oplæg og deltageraktiviteter. De tre underpunkter her er således udtryk for en sammenfatning af dagens indhold

Introduktion og begrebsafklarende oplæg.

  • Skammens fænomenologi.
  • Skammens indflydelse på læringsfællesskaber.
  • Forebyggelsesmuligheder i de unges læringsfællesskaber.

Arbejde i grupper med en fænomenologisk, praksisnær tilgang til skam.

  • Proaktiv tilgang til forebyggelse af skamstress.
  • Hvordan vil I arbejde med skamperspektivet?
  • Hvor tit? Hvad er jeres mål?
  • Øvelser med dialogkort.

Oplæg om psykologisk førstehjælp, hvis du selv eller en kollega er blevet ramt.

  • Det mentaliserende mindset
  • Øvelser i neuroaffektiv regulering.
  • Taknemmelighed, selvomsorg, compassion.

Afrunding.

  • Opsamling refleksioner og vidensdeling.
  • Litteratur