ADHD og parterapi
Hjælp til par med ADHD
Når vi som voksne bliver udredt med ADHD, skal vi forstå os selv i et nyt lys. Og når vi har en partner, der får konstateret ADHD, er det en god idé at få kigget på, hvilke mønstre, der er i parforholdet, og hvordan det måske har været svært, ikke så meget på grund af ADHD, som på grund af de vilkår vi kan have haft med neurodivergens.
Jeg har mange års erfaring med at hjælpe mennesker med ADHD, og tilbyder parterapi, hvor den ene eller begge har ADHD.
Hvad er jeres største udfordring i parforholdet, og hvor vil I gerne hen som par? Jeg tilbyder altid 15 minutters sparring inden opstart, så I kan komme trygt i gang.
Hvad betyder ADHD for vores parforhold?
En diagnose er et arbejdsredskab. Ingen bliver en anden, fordi man får en diagnose. Men en diagnose er en ny måde, at forstå sig selv og hinanden.
ADHD er efter min overbevisning ikke en sygdom, selvom ordet diagnose antyder det. Det kan betragtes som et styresystem, en måde hjernen fungerer på. I en verden som er skabt ud fra neurotypiske forventninger til hvad man skal kunne, er det en udfordring at vokse op med et andet styresystem.
Du kan læse mere om, hvordan jeg anskuer ADHD ved at trykke her.
Hvordan håndterer vi ADHD i parforholdet?
I par hvor den ene eller begge som voksen får en diagnose med ADHD, er det ikke usædvanligt at man føler at man er kørt fast, det er svært at kommunikere, der er mønstre i relationen, man har lyst til at give op på, bestemte emner kan være konfliktfyldte og man løber panden mod en mur igen og igen. (NEJ! I er ikke de eneste)
Vi kan føle at vi slår os på hinanden, ikke bare kan ord gøre ondt, det kan suk, krydsede arme, rullende øjne og andre små signaler, som vi ikke engang tænker over.
ADHD – et liv på overarbejde
Når man har ADHD er man ofte på overarbejde på mange måder:
Følelsesmæssigt fordi hjernen reagerer og processerer følelser på ADHD-måden. Det kan være overvældende for en partner, det er lige så overvældende for det menneske, der har ADHD.
Mentalt fordi det for et menneske med ADHD kan være en kamp at bevare overblikket, at skifte mellem at fokusere og være til stede på en måde, som styresystemet ikke altid samarbejder lige godt om.
Ressourcemæssigt: Fordi der kan være et kæmpe udsving i energi og kræfter. Når man har ADHD kan man være meget energisk, indtil ”benzintanken” bare er tom, og så crasher man.
Det kan se ud som om, at man er humørsvingende og doven, men når man oplever det indefra, er det anderledes.
I indefra-perspektivet er har det den logik, som det styresystem som ADHD er, har.
Mange jeg møder med neurodivergens, har også selvfortællingen, at de er dovne, ligeglade, overfølsomme og svinger mellem at føle sig komplet uduelige, og på toppen af gamet.
Perspektivet på indersiden
Hvad nu hvis fortællingen om dovenskab handler om at være udmattet og at der bare ikke er mere at hente på energikontoen. At forstyrrelsen i neurokemien er årsagen fremfor dårlig moral.
Eller hvis fortællingen om at være ligeglad ligger i at det kan være ualmindeligt krævende at holde fokus på bestemte emner, hvorimod andre emner kan være nemt.
ADHD er et spektrum, det betyder, at det kan folde sig ud på mange måder. For nogle er der fuld skrald udadtil, forandre er hyperaktiviteten indadvendt.
Nogle med ADHD forekommer kaotiske, andre er overordentligt strukturerede.
Når vi får diagnosen, og måske får medicin, kan vi skulle bearbejde vores identitet. Meget ofte falder mange ting på plads, efter et liv med meget stress, følelsesmæssige rutsjeture, ofte endda fejldiagnoser.
ADHD kan være krævende.
Også for partneren. Og man kan føle at man ikke bliver set og hørt.
Somme tider er det også partneren der samler op, holder overblik, trækker et stort læs, og jeg har mødt mange par, hvor partneren har overkompenseret for ADHD, og som er træt. Og som skal ses i det.
Derfor kan det være et godt fokuspunkt i parterapien, at hjælpe hinanden med at anerkende, hvad I gør for hinanden. Og hvor I med fordel kan give ansvaret tilbage til den, der skal bære det, så I kan være mere symmetriske i relationen. Og hvornår I kan bære, at der somme tider er ting, der er lettere for den ene partner, og ting der er meget krævende. Det handler om at I forstår jeres respektive ressourcer som par.
RSD – en hyppig følgesvend til ADHD
Og møgbesværlig i parforholdet.
Eller at overfølsomheden kan bunde i RSD, som i den grad er en virkelig angst. RSD står for rejection sensitivity dysphoria, og det er en blanding af en livslang erfaring med at føle sig forkert.
Der bare var flere skældud til barnet med ADHD, som glemte at lukke vinduer, rede seng, rydde op, huske ting i skolen, lektier, biblioteksbøger, idrætstøj, sad og gloede ud ad vinduet, tegnede for ikke at falde i søvn i timerne, eller som kom til at være besværlig, fordi det var svært at sætte ord på behov.
Eller barnet som var opslugt af noget helt særligt interessant, som glemte tid og sted, og nogle gange brutalt blev hevet ud af legen eller det, der opslugte ham/ hende/ dem. Måske har du oplevet at føle dig udstillet for lige præcis det.
Den følelse af afmagt kan blive en livslang følgesvend, og der kan være så meget skam forbundet med at komme til kort, at man har udviklet nogle stærke forsvarsmekanismer og måder at maskere det.
Når vi får øje på, hvad RSD betyder i parforholdet, kan vi arbejde med at skabe en tryggere tilknytning i jeres voksenrelation.
Når vi begynder at forstå det, kan vi langt bedre tale om det. Og tale om hvordan vi taler om det.
Når vi i vores parforhold udforsker betydningen af ADHD, vores sårbarheder, og hvilke forsvarsmekanismer vi gennem livet har udviklet, og ikke mindst hvad de beskytter, kan vi forbinde os på ny og tage ansvar for det, der er.
Hvad kan I gøre som par med ADHD?
Her er nogle små skridt, der kan gøre en stor forskel:
Lær ADHD at kende – ikke bare diagnosen, men hvordan den ser ud hos jer.
Tal om energiniveauer og pauser, i stedet for at antage dovenskab.
Brug “jeg”-sprog – og skab trygge rum til samtale uden bebrejdelse.
Opsøg hjælp – det er ikke et nederlag at bede om støtte. Tværtimod.