Fra skam og stress til tryghed og compassion.
Medarbejdere der arbejder med relationer, står med mange professionelle dilemmaer i dagligdagen, ofte er det vanskeligt at få enderne til at mødes, og dette kan være årsag til at de bliver syge stress.
Vejen til en stresssygemelding og mistrivsel blandt mennesker der arbejder med mennesker, er ofte brolagt med:
– Dårlig samvittighed og afmagt over ikke at løse sine opgaver tilfredsstillende.
– Følelser af at miste kontrol i relationer med borgere/ kunder/ brugere/ klienter, eller afmagt over opgaver der må prioriteres fagligt uforsvarligt.
– Oplevelsen af ydmygelse hvis man bliver mødt negativt af borgere, pårørende eller ledelse og kolleger.
Som psykoterapeut og tidligere lærer er jeg optaget af, hvordan situationer i arbejdslivet kan medføre følelser af forkerthed og skam, og hvordan kroppen og sindet husker og reproducerer skammen, indtil der kommer lys på problemet.
Det er tit det usagte, der gør mest ondt, og skaber mest utryghed, og for at løse opgaven, er det nødvendigt, at medarbejderne har adgang til at føle sig trygge.
Ved få et sprog for det skamfulde, kan vi også få øje på, hvad det gør ved os, så kan vi begynde at håndtere det, afgifte de stressfremkaldende følelser, opdyrke en accept og rummelighed og stå stærkere i personalegruppen og som individuel medarbejder.
Mennesker der holder rummet for andre; lærere, læger, pædagoger, ledere, SOSU-personale, terapeuter, mennesker med kundekontakt mv, har behov for at føle sig trygge i rollen, også når der er stormvejr, utryghed smitter og kan medføre uhensigtsmæssige forsvarsmekanismer, og det er væsentligt at kunne genkende disse
Skam er ikke kun dårligt.
Hvis vi ikke mærker skam, kan vi ikke tilpasse os andre mennesker. Skam er en smertecensor i vores relationer. Her kan vi mærke om vi gør andre fortræd. Skammen sikrer os, at vi har et kompas at agere ud fra. Derfor er det så vigtigt at lære skammen at kende, at turde tale om det, for hvis ikke vi gør det, kan det vokse sig til stærke forsvarsmekanismer, der kan være uhensigtsmæssige.
Foredrag og oplæg
I min forberedelse tager jeg højde for hvorvidt tilhørerne er monofaglige eller et blandet publikum, og giver plads til refleksion.
Ann-Helene lavede et fagligt oplæg til en gruppe af speciallæger i psykiatrien. Hun ramte plet i forhold til de udfordringer vi som overlæger står med i hverdagen, og er på et fagligt højt niveau, og samtidig relaterbar, da hun bruger konkrete og nærværende eksempler.
Hendes pointer om skam hjælper mig til at forstå hvorfor jeg i bestemte situationer reagerer som jeg gør, og det er lettere for mig at sætte ord på det der kan stresse i hverdagen.
Stor anbefaling
N.P. Clausen, overlæge, AUH.
Det kan du få ud af foredraget:
En forståelse af hvorfor og hvordan skamfølelser, kan udløse stress og belastningsreaktioner.
Mulighed for at genkende skamtriggere på jobbet, og kan forstå den adfærd, der kan følge i kølvandet på den
Et sprog for at håndtere se svære skamfølelser, både i organisationen, og som individ, og strategier til at passe på dig selv og dine kolleger, når skammen kommer på besøg.
Ingen skal stå alene med skam og stress, og mennesker der arbejder med mennesker, skal føle sig trygge, når de går på arbejde.
Jeg har blandt andet holdt foredrag og oplæg for Danmarks Lærerforening, Socialpædagogernes Landsforbund, speciallæger ved AUH, Erhvervshus Midtjylland og AAKB.
Foredraget henvender sig til mennesker:
-Der arbejder med mennesker, lærer, læge, pædagog, socialrådgiver, sosu eller har kundekontakt
-Der er på en arbejdsplads, hvor der er mange bolde, der skal gribes, og risikoen for at lave fejl er til stede.
-Der oplever, at hverdagen på jobbet er stressende, og det ikke kun handler om mængden af opgaver, men oplever et følelsesmæssigt hårdt pres.
-Der oplever at du kommer til at tænke for meget på arbejdet, når du egentlig har fri
-Der oplever at din stress går ud over dit øvrige liv med familie, venner og andre aktiviteter
-Der kigger på dine kolleger, og tænker, at de alle sammen kan klare meget mere end du
-Hvor du somme tider skal stå på mål for andres vrede.
-Hvor det er lave fejl, kan medføre stærk selvbebrejdelse.
Temadag/ workshop
Hver arbejdsplads og hver ansat har typisk mange pinlige, grænseoverskridende, flove og skamfulde historier med sig, og afmægtighed og tab af kontrol håndteres i ensomhed – fordi det er smertefuldt.
Og netop denne smerte, kan føre til belastningsreaktioner, stress, dårlige beslutninger og dårligt arbejdsklima.
Temadagen henvender sig til fagprofessionelle inden for de fag, hvor der er høj følelsesmæssig belastning, og arbejdet med relationer, er bærende.
Lærere, læger, sygeplejersker, socialrådgivere, pædagoger, SOSU mennesker der arbejder med kundekontakt – og høj grad også deres ledere.
Workshoppen inviterer til både refleksion, med oplæg der inviterer ind i skammens fænomenologi, og til dialog om hvordan vi forstår os selv og hinanden, og giver redskaber til en kollegial compassion, såvel som self-compassion.
Målet er at organisationen kan arbejdet proaktivt med skam og psykologisk tryghed.
Målet er at klæde medarbejdere på til at kunne spille hinanden stærkere i et felt, hvor der er høje følelsesmæssige krav.
At kunne være trygge medspillere om kerneopgaven er centralt for at komme i mål med relationelle opgaver
Formen er blanding af oplæg og refleksionsopgaver i mindre grupper.
Supervision, sparring og udviklingsforløb
Supervision:
Til teams og ledelser der står med krævende opgaver, og som oplever at de står på mål for mere end deres rolle tilskriver dem, og deres ressourcer strækker til.
Få større forståelse i konkrete hændelser og cases i arbejdslivet. Supervision giver redskaber til at handle konkret, et dybere fælles fundament i samarbejdsrelationer, og hjælper medarbejdere og ledelser til at gå en meningsfuld vej i svære cases.
Supervision giver overblik, klarhed og retning, alle bliver hørt, og der opstår nye perspektiver.
Udviklingsforløb:
For dele af organisationen eller for hele arbejdspladsen.
Når en organisation skal arbejde med skam og psykologisk tryghed, er det væsentligt at arbejde med en forståelse for, hvorfor og hvordan problemet opstår.
Jeg arbejder med en initierende undersøgelse og status. Dernæst sætter vi mål, der skal være målbare og realistiske.
Som procesleder arbejder jeg både med målbare parametre som skalering af trivsel og tryghed, med konkrete redskaber til dialog, kollegial omsorg og selvomsorg. og så arbejder jeg fænomenologisk gennem narrativer, således at skamperspektivet bliver tryggere.
Akutindsats, debriefing og psykologisk førstehjælp.
For medarbejdere eller teams, der har haft oplevelser på jobbet, hvor der har været følelser af forkerthed, følelsesmæssig overbelastning og skam involveret.
Den eller de involverede kan være emotionelt påvirket i forskellige grader, og reagere på forskellige måder. Nogle kan være fulde af selvbebrejdelse, og kan måske have svært ved at være med din anerkendende tilgang.
Andre kan have et enormt stort behov for, at blive anerkendt.
Nogle kan være vrede, kede af det, eller mentalt have fjernet sig fra hændelsen i ren og skær overlevelse.
Det kræver en særlig indsats at hjælpe et menneske ud af følelsen af forkerhed, så det ikke bider sig fast til en langvarig belastningstilstand.
Min mission:
Inden jeg forlod lærergerningen nåede jeg at blive ramt af belastningsreaktioner flere gange.
Da jeg indså at meget af min stress, havde rod i skam, startede min heling. Jeg kunne ikke nå det jeg skulle, jeg skulle stå på mål for mere end jeg havde kompetencer til at løse, jeg kunne både blive overfuset og ignoreret, og jeg kunne lave fejl og optræde i en version af mig selv, som jeg ikke fandt professionelt forsvarlig. Og på den måde var jeg hele tiden i et forhøjet alarmberedskab.
Jeg blev opmærksom på, hvor mange af de faktorer på arbejdspladserne, der udløser stress, handler om skam, gennem mit arbejde med psykologisk teori ind i min egen og andres fortælling.
Og det var ikke bare almindelig stress, for rigtig meget af det handlede om utryghed, og sådan behøver det ikke at være.
For vi kan blive meget bedre til at rumme det, når vi forstår os selv, får en konstruktiv på arbejdspladsen og arbejder proaktivt med den måde, vi ser og forstår hinanden.
Ingen skal stå alene med stress og skam.
Læs min fortælling her.